På denne side findes de seneste artikler, som Maskinsikkerhed ApS har været involveret i bl.a. i danske fagblade indenfor områderne maskinsikkerhed og fødevarehygiejne.

Juni 2010, Jern- & maskindustrien

Juni 2010, Jern- & maskindustrien

Abonnementsordning

FĂĄ styr pĂĄ Maskindirektivets standarder

2 nye produkter kan hjælpe

Maskinsikkerhed ApS tilbyder 2 nye produkter; dels at holde
maskinfabrikanter løbende opdateret på alle ændringer i
de væsentligste standarder, dels at lave en konkret liste
over de relevante standarder for den enkelte
maskinfabrikant.

Standarder, der er harmoniseret under maskindirektivet, viser sikringsløsninger, som Arbejdstilsynet accepterer. Det gør det meget nemmere for en maskinfabrikant at finde gode løsninger, og dokumentere at maskinen overholder maskindirektivet.

Standarder giver gode løsninger, men fortolkningen af det nye maskindirektiv medfører desuden krav om, at maskinfabrikanter nu skal følge alle relevante dele af alle relevante standarder. Standarder er stadig frivillige at følge, men hvis man vælger ikke at bruge en relevant standards løsning, skal man kunne dokumentere, at den valgte løsning som minimum opfylder sikkerhedsniveauet i standarden.
Uanset hvad man vælger, skal man altså kende kravene i standarden.
De fleste maskinfabrikanter skal nu kende og bruge 20-40 standarder. Hvilke standarder afhænger helt af, hvilke maskiner der produceres.

Kender man ikke standardernes krav, kommer maskinfabrikanterne i nogle tilfælde til at vælge sikringsløsninger, der ligger over det niveau, standarderne kræver. Eller man opfylder ikke standardens krav og risikerer at skulle ombygge de seneste fem års leverancer af maskiner for egen regning. Der er med andre ord rigtig god økonomi i at kende standarderne.

Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed ApS oplyser:
”Listen over harmoniserede standarder kommer et par gange om året, og der kan være mange nye eller opdaterede standarder, som fabrikanter skal forholde sig til.
Kun de færreste maskinfabrikanter har ressourcer til hele tiden at være opdateret.
Vi ser tit maskiner med forældede sikringsløsninger. Og ofte er fabrikanterne så ”flinke” at oplyse på deres overensstemmelseserklæringer, at der ikke er styr på kravene. Fx har en kunde lige sendt en erklæring leveret i januar 2010; Fabrikanten var ikke lige klar over at der var kommet nye direktiver og nye standarder. Hans henvisninger var sikkert ok i 2003, men det er altså lang tid siden. Og jeg synes da vi har fortalt er der er kommet et nyt maskindirektiv.
Og når erklæringen ikke er opdateret, har vi erfaring for at der også er væsentlige sikkerhedsmangler på maskinerne. Og det har mange af vores bruger-kunder også erfaret.”

Maskinsikkerhed ApS tilbyder nu 2 produkter til maskinfabrikanter, og til virksomheder der bruger maskiner. De sidste er fabrikanter for de ombygninger og sammenbygninger man selv står for.

Abonnement på opdatering
Hans Morten Henriksen: For at holde fabrikanterne ajour med de væsentligste standarder, tilbyder Maskinsikkerhed at fremsende en liste over samtlige ændringer, samt ændringernes praktiske betydning, for alle de væsentligste standarder. Og da vi er på forkant kan vi fremsende listen senest 2 uger fra Kommissionens offentliggørelse.
Det gør det muligt i praksis at være opdateret, selv om man ikke har en fast mand på opgaven. Og så er der sikkerhed for at arbejdet bliver gjort.

Få lavet dit bibliotek over standarder
Hans Morten Henriksen: Det andet produkt vi lancerer, er at vi kan lave den enkelte virksomheds bibliotek over standarderne. Der er 650 standarder under det gamle maskindirektiv, og over 400 under det nye.
Af dem skal de fleste fabrikanter bruge 20 til 40 i designet af maskinerne. Men det er noget af en opgave at undersøge hvilke. Det kan man bruge rigtig lang tid på, og når vi nu har gjort det, kan vi hurtigt lave en prioriteret liste til den enkelte virksomhed.

Maskinsikkerhed ApS kender standarder
Grundlaget for at vi kan tilbyde abonnement på opdatering af standarder er, at medarbejderne i Maskinsikkerhed ApS dagligt arbejder med harmoniserede europæiske standarder, og har gjort det i mange år. Flere har været ansat i Arbejdstilsynet, hvor vi havde ansvar for at følge og kommentere over 250 standarder. I dag arbejder vi med endnu flere. Vi deltager i flere standardiseringsgrupper (ISO sikre styresystemer, ISO robot-sikkerhed), og har formandskabet i flere danske og europæiske standardiseringsgrupper. Det udgør vores fundament for hurtigt at levere en bearbejdet opdatering af standarder.

Yderligere oplysninger på www.maskinsikkerhed.dk

April 2010, Jern- & Maskinindustrien

April 2010, Jern- & Maskinindustrien

El pĂĄ maskiner: Maskinbyggeren pĂĄ Herrens mark?

Jern- og Maskinindustriens Jakob Poul Holck har igen haft en snak med Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed ApS.

JPH: Jeg hører, at Arbejdstilsynet nu står for al myndighedsbehandling og rådgivning om el på maskiner.

HMH: Ja, Sikkerhedsstyrelsen har ”slukket den servicetelefon”, hvor man kunne hente råd og vejledning om el på maskiner. Og Arbejdstilsynet har valgt at være ”en kontrollerende myndighed”; i praksis løses opgaven ”el på maskiner” primært af én person, med assistance fra kollegerne. Der afsættes der ikke meget tid til rådgivning om bygning af tavler; fokus vil være rettet mod fabrikanten af den færdige maskine. Derudover har vi har fået oplyst, at maskinfabrikanter ikke skal forvente Arbejdstilsynets hjælp ved afklaring af tvister mellem maskinfabrikanter og tavlebyggere: ”Det er maskinfabrikantens ansvar, at den færdige maskine er forsvarligt indrettet, derfor er tvister med underleverandører Arbejdstilsynet uvedkommende”.

JPH: Det lyder ikke rart for en maskinfabrikant, der overlader ansvaret til tavlebyggeren. Og det er der jo mange, der gør.

HMH: Desværre ja. Og da der ikke er bevægelige dele i en tavle, er tavlen ikke en delmaskine, og derfor gælder Maskindirektivets regler for delmaskiner ikke. Vi havde håbet, at vi kunne få tavler til at være delmaskiner, for så havde der været et klart retsgrundlag og en klar myndighed. Maskinfabrikanten har desværre kun sig selv at stole på. Han er nødt til selv at stille krav, og helst på skrift.

JPH: Det er der mange maskinfabrikanter, der allerede gør, men der nok flere, der løser opgaven mundtligt?

HMH: Ja, men der er mange maskinfabrikanter der ikke kan specificere en tavle. Vi har lavet TS DOK – et lille program, der gør det muligt for selv små fabrikanter at få lavet en specifikation af en tavle, der både er til at bygge efter, samtidig med at specifikationen er så klar, at den kan anvendes i byretten. Den helt lille maskinbygger kan jo udfylde specifikationen i samarbejde med sin tavlebygger, når der skal gives oplysninger; vi har da også tavlebyggere blandt køberne. De er meget tilfredse med, at man nu kan lave en ordentlig ordrebekræftelse. Og TS DOK fungerer også, når der specificeres i maskinfabrikker med egen el-afdeling.

JPH: Der er jo også et spørgeskema til specifikation af elektrisk udstyr i standarden DS/EN 60204-1. Kan man ikke bare bruge det?

HMH: Spørgeskemaet er godt grundlag, men det kræver en del forudsætninger for at kunne bruges. Vi har den med i vores program, i en brugbar form. Vi har lavet dels de færdige formuleringer man kan vælge imellem, og dels har vi andre elementer med, f.eks. specifikation af nødstop, sikre styringer, krav til dokumentation og emner til maskinens brugsanvisning mv. Tanken er, at TS DOK styrer oplysningerne fra slutkunden, til salgsafdelingen, konstruktionsafdelingen og til tavlebyggeren. På den måde kan tavlebyggeren på et og samme sted se samtlige funktionskrav til tavlen. Slutteligt er der muligheder for fastlæggelse og styring af ansvaret.

JPH: Er der andet nyt om el på maskiner?

HMH: Fortolkningen af det nye maskindirektiv stiller krav om, at man skal følge alle relevante dele af alle relevante standarder. Der er derfor flere standarder, der skal med i overvejelserne, og nu er det hele standarden, der skal følges. Det betyder faktisk, at der nu er krav om, at fabrikanten skal beskrive, hvordan de sikkerhedsrelaterede dele af maskinens styring (f.eks. lågeovervågning, nødstopsystem) er indrettet, og hvordan brugeren kan kontrollere, at den enkelte sikkerhedsfunktion fungerer. Kravet gælder, hvad enten man følger standarden EN 954-1 eller EN ISO 13849-1. Vi kan se, at det er nyt for mange. De ca. 50 brugsanvisninger vi har gennemgået siden nytår, havde det ikke med. I et par tilfælde har køber tilbageholdt en del af betalingen for maskinen på det grundlag.

JPH: Så skal man vel bare sende et rettelsesblad?

HMH: Ja, når man har fået lavet rettelsesbladet. Køberen skal finde fejlen, stille krav til maskinfabrikanten, der skal stille kravet til tavlebyggeren. Nogle gange bliver vi kontaktet og skal forklare tavlebyggeren, hvad der kræves. Ofte ender det med, at vi laver rettelsesbladet. Selv om alle arbejder hurtigt, kan processen nemt tage et par måneder. Det kan give køberen et ret dårligt indtryk af en ellers meget kompetent maskinfabrikant.

JPH: Du nævner ofte, at der skal følges flere standarder. Har fabrikanterne ikke altid fulgt standarder?

HMH: Jo, til en vis grad. El-branchen har altid været bevist om, at der har eksisteret standarder, som har dannet rammen om arbejdet. I den mekaniske verden har det langt hen ad vejen drejet sig om ”det muliges kunst” – men også her er man jo for lang tid siden blevet indhentet af udviklingen, og man anvender nu standarder på det sikkerhedsmæssige område helt fra det tidspunkt, hvor maskinen endnu kun er en tanke hos konstruktøren. Men det er desværre ikke gjort med en gang for alle at sætte sig ind i de standarder, der gælder for det område, man beskæftiger sig med. Der foregår en rivende udvikling på området for maskinsikkerhed, og det betyder, at der jævnligt kommer nye eller nyreviderede standarder. Maskinsikkerhed ApS ser det som en af vores fornemste opgaver til stadighed at hjælpe maskinbyggerbranchen med at følge med. Det gør vi blandt andet ved at udsende nyhedsbreve, ved at rådgive vore kunder i forbindelse med deres projekter og ved afholde kurser og seminarer om alle emner inden for området maskinsikkerhed.

Maskinsikkerhed afholder konference d. 20. maj 2010 i Vejle om ”Maskindirektivets krav til el på maskiner”, hvor også Arbejdstilsynet deltager.
Emnerne er ”Arbejdstilsynet som myndighed, Det nye maskindirektiv og el, nye standarder mv”.

Se mere på www.maskinsikkerhed.dk

April 2010, Laboranten

April 2010, Laboranten

Det nye maskindirektiv ændrer på kravene til sikkerhedsmæssig indretning af maskiner i laboratorier

Af Hans Morten Henriksen, Maskinsikkerhed ApS

Det nye maskindirektiv 2006/42 trådte i kraft den 29. december 2009, og alle maskiner der tages i brug som nye efter denne dato skal overholde direktivet. Det fører flere væsentlige ændringer med sig, både konkrete krav til maskiners indretning, men også til dokumentation, til erklæringerne og til mærkning og brugsanvisningen. Desuden bruger både Kommissionen og Arbejdstilsynet anledningen til stramme op og/eller tydeliggøre praksis.

Når laboratorieudstyr har en bevægelig del, drevet af andet end den menneskelige kraft direkte, er det en maskine, og omfattet af maskindirektivets krav til indretning.

Det nye maskindirektiv giver klarere retningslinier for hvad der er maskiner og hvilke undtagelser, der gælder/ikke gælder for laboratorie-udstyr. Desuden stiller nye standarder mange yderligere krav, som maskiner og udstyr i laboratorier skal opfylde fremover.

Samtidig viser mange påbud fra Arbejdstilsynet, at mange eksisterende laboratorie-maskiner ikke opfylder de krav de skal. Så er nok også grund til at formode, at det vil tage noget tid før nye maskiner på markedet overholder de krav de skal.

Baggrund
Tidligere var det opfattelsen, at laboratorieudstyr bare skulle opfylde sikkerhedskravene i lavspændingsdirektivet samt de væsentlige krav fra EMC direktivet. Opfyldelse af sikkerhedskravene er som oftest blevet opfyldt ved at udstyret er konstrueret, fremstillet, testet og måske certificeret i henhold til standarden EN IEC 61010-1 ” Sikkerhedskrav til elektrisk udstyr til måle-, regulerings- og laboratoriebrug - Del 1: Generelle krav” samt de tilhørende produktspecifikke understandarder.

Laboratorieudstyr var for 20 år siden ”kun” magnet-omrører og stink-skabe, mens der i dag er komplette robot-anlæg i laboratorier. Derfor har man valgt at medtage laboratorieudstyr i maskindirektivet. Det er gjort ved at skrive en specifik undtagelse for laboratorieudstyr til forskning. Alle andre maskiner i laboratoriet er så omfattet.

Udstyr til forskning er undtaget
Formuleringen af undtagelsen er: maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til forskningsformål med henblik på midlertidig anvendelse i laboratorier.
Det kan tolkes som at udstyr til måling af lysets hastighed er undtaget, men blenderen på forskningslaboratoriet er omfattet af maskindirektivet.
Men udstyret til måling af lysets hastighed er jo stadig et teknisk hjælpemiddel i Arbejdstilsynets forstand og skal derfor være sikker, og der skal foreligge en brugsanvisning.

Husholdningsmaskiner er nu også omfattet
Kravene til professionel anvendelse af husholdningsudstyr er også strammet. Formuleringen er: husholdningsmaskiner beregnet til privat brug er undtaget fra maskindirektivet.

Hvis så et laboratorium bruger en husholdningsmaskine (blender, tørretumbler) på en anden måde end forventet i fabrikantens risikovurdering, må laboratoriet selv lave en risikovurdering. Og kravene vil ofte være skrappere til den professionelle anvendelse.

Hvad skal der leveres med en maskine?
Når laboratoriet køber en ny maskine, skal der medleveres en overesstemmelseserklæring og en dansk-sproget brugsanvisning, og brugsanvisningen skal leve op til de ret omfattende krav i maskindirektivet.
Hvis så laboratoriet har ansatte der ikke er så gode til dansk må laboratoriet selv lave en brugsanvisning på det pågældende sprog.

Nye krav til indkøberen
I praksis betyder de nye krav, at laboratoriet dels vil få sikrere maskiner fremover, dels få bedre brugsanvisninger.
Den indkøbsansvarlige skal sikre sig at EF-overensstemmelseserklæringen medleveres, da det i maskindirektivet i modsætning til lavspændingsdirektivet, er et krav at den medleveres.

Ombygning og sammenbygning
Hvis man begynder at bygge om eller bygge flere maskiner sammen, er laboratoriet fabrikant. Og så skal der igen laves en udførlig risikovurdering for ændringen, samles et teknisk dossier (sagsmappe) og laves en opdateret brugsanvisning, der kan være mere eller mindre omfattende.
Og det skal være lavet før den ændrede maskine tages i brug.

Dansk Standard afholder d. 25. Maj 2010 i Kolding en konference om kommende sikkerhedskrav til maskiner og udstyr i laboratorier. Kurset afholdes i samarbejde med konsulentfirmaet Maskinsikkerhed ApS.

Yderligere oplysninger hos Dansk Standard; www.ds.dk eller hos www.maskinsikkerhed.dk

Marts 2010, Jern- & Maskinindustrien

Marts 2010, Jern- & Maskinindustrien

”Det nye maskindirektiv kræver ændringer i alle nye maskiners brugsanvisning!”

Hans Morten Henriksen, fra firmaet Maskinsikkerhed ApS fortæller at kravene til brugsanvisningen er udvidet i det nye maskindirektiv 2006/42/EF, og at Kommissionens fortolkning giver større klarhed over kravene.

Af Jakob Povl Holck, Jern- og Maskinindustrien

For ca. 1 år siden fortalte du her i bladet om det nye maskindirektivs krav til brugsanvisninger. Der efterlyste du også afklaring fra myndighedens side. Er der noget nyt?

Ja, vi har fået enkelte afklaringer, og vi er nu ved at være der, hvor vi kender myndighedens krav til brugsanvisninger i detaljer.

Der er kommet klarere fortolkninger, Kommissionen har strammet op, , og det har Arbejdstilsynet også.

JPH: Hvad er nyt fra Kommissionen?
Kommissionens fortolkning skulle egentligt bare fortolke direktivets tekst, men for brugsanvisninger virker det som om der også er afhjælpning af forglemmelser.
Det gamle direktiv fortolkede myndigheden sådan, at der med maskinen skulle leveres både en kopi af den originale brugsanvisning og en kopi på brugerlandets sprog. Altså 2 brugsanvisninger i kassen ud til kunden. For større industrianlæg kan det være ret meget papir, så efterhånden blev kravet blødt op, så der kun skulle leveres én på brugerlandets sprog.
Efter det nye maskindirektiv skal der i brugsanvisningerne oplyses om det er ”en original” eller en ”oversættelse af originalen”. Den originale skal fabrikanten selv forsvare, mens oversættelsens kvalitet på den ”oversatte” er oversætterens ansvar.
Teksten i direktivet er ikke så tydelig, men Kommissionen fortolker kravet som, at hvis fabrikanten står inde for den på brugerlandets sprog er én brugsanvisning tilstrækkelig. Hvis der leveres en oversættelse, skal der også medfølge en kopi af den originale. Altså 2 brugsanvisninger til kunden. Det kunne jeg ikke læse ud af direktivet.

JPH: Du nævnte, at Arbejdstilsynets praksis også er strammet?
Vi har jo erfaring for, at kravene til hvad der skal oversættes har varieret fra land til land, fra myndighed til myndighed. Det har vi så måttet hjælpe fabrikanterne med at få afklaret, så der ikke kom ubehagelige overraskelser: Udskiftning af 18 PLC’er for egen regning kunne have været dyrt.
Fortolkningen har så medført en opstramning, der kan være træls på kort sigt, men fordelen er, at reglerne fremover vil blive ens fra land til land.

Og Kommissionen har nu bekræftet myndighedernes syn på hvad fabrikanten skal levere, og hvad han kan levere: Vi har set mange tilfælde, hvor en bruger efterfølgende har forlangt at få leveret dele af brugsanvisningen på flere sprog, eller krævet PLCen blev udskiftet med én der havde mulighed for flere sprog.
Hvis en bruger ønsker noget ud over maskindirektivets minimumskrav, skal det aftales i kontrakten, og fabrikanten kan så kræve betaling for denne mer-ydelse.

JPH: Jamen skal en brugervirksomhed da ikke have brugsanvisninger på operatørernes sprog?
Jo, der skal være en skriftlig brugsanvisning på et sprog den enkelte operatør forstår, men her kan man jo afgrænse de relevante dele, og så oversætte dem. Men det er brugerens ansvar, når der er ansat personer der ikke forstår brugerlandets sprog. Og hvis brugeren vil have fabrikantens hjælp, må han jo betale for det.
Det nemmeste plejer at være at lære brugervirksomheden hvad kravene er og hvordan man så gør i praksis, evt. ud fra et par eksempler. Så kan brugere let selv løse opgaven med oversættelsen.

JPH: Er der kommet mere klarhed over hvad der skal oversættes af fabrikantens brugsanvisning?
Ikke ud over hvad der var kendt i forvejen: Alt med sikkerhedsmæssig relevans, dvs hvad der er krævet jfr maskindirektivet. Og det svar hjælper jo ikke så mange.
Det er min erfaring, at der skal oversættes over dobbelt så meget som fabrikanten plejer, og under halvdelen af hvad brugeren kræver. I praksis er det en konkret vurdering for hver brugsanvisning, desværre.

JPH: Jeg kan huske at du i sin tid efterlyste en fortolkning af kravet om type-betegnelse. Er der kommet noget nyt om det?
Ja, vi undrede os i sin tid over kravet om, at der på maskinskiltet skulle anføres maskinens type-betegnelse. Nu har Kommissionen så oplyst, at betegnelsen gerne må være den måde man betegner maskinen i standarderne, og hvis det ikke er muligt i praksis, må man angive en kode eller lignende. Betegnelsen skal dog ikke anvendes til at afklare hvilke krav eller hvilken standard maskinen er omfattet af. Der skal man bruge erklæringen.

Jeg er stadig overbevist om, at det er en fejl at kravet kom med i sin tid: Relevant tekst skal jo være på brugerlandets sprog, og så kan en fabrikant jo først sætte mærkepladen på når brugerlandet er kendt: Det dur jo ikke, hvis man laver og pakker en serie på f.eks. 100 maskiner til salg i ubekendte lande.

JPH: Det lyder som små ændringer, der skulle være til at komme over i praksis.
Det er med brugsanvisningerne som med det nye maskindirektiv: Hvis man havde helt styr på det før, er ændringerne til at indarbejde. Men hvis man ikke var sikker før, er der nok grund til at få samlet op på alle ændringerne, for vi får mange spørgsmål fra både maskinfabrikanter, der vil kende kravene, og fra brugere, der vil høre om det kan passe at man skal leve med 3 siders brugsanvisning, og så en udskrift fra PLC-programmet.

Men alt i alt er der med fortolkningen nu en større klarhed over mange af de spørgsmål jeg havde for et år siden. Nu ved vi nogenlunde hvad kravene er, og hvad fabrikanten skal gøre i praksis.

Maskinsikkerhed ApS afholder kurset ”Lær at skrive maskinens brugsanvisning, Nyt maskindirektiv” d. 15. april i Kolding.
Kurset er et specialistkursus, udelukkende for maskinfabrikanters ansvarlige for brugsanvisninger.
Yderligere oplysninger på www.maskinsikkerhed.dk

Februar 2010, Solarnyt

Februar 2010, Solarnyt

Det nye maskindirektiv er trĂĄdt i kraft

Det nye maskindirektiv blev vedtaget i 2006, så virksomhederne havde god tid til at indarbejde ændringerne i deres maskindesign.
Det er dog ikke alle maskinfabrikanter der har nået det endnu, og endnu færre brugervirksomheder er kommet på plads.
Opgaven er overkommelig, men der er altså et stykke arbejde forude.


Der er mange ændringer i det nye maskindirektiv. Over 100, men kun 10-20 er relevante for den enkelte virksomhed.
Animalsk drevne maskiner er nu undtaget, og boltpistoler er omfattet. De 2 krav har tilsammen relevans for max 10 danske maskinfabrikanter.
Det nye krav om at boltene (fastgørelsesmidlerne) skal blive på skærmen eller på maskinen medfører derimod bøvl for langt de fleste maskinfabrikanter. Og
erklæringer og brugsanvisninger skal ændres, ligesom komponenterklæringerne forsvinder.
Mange ændringer, men kun få relevante. Og de mest arbejdskrævende står ikke i selve direktivet, men i Kommissionens fortolkning, der er strammet gevaldigt op.

Jeg vil i det følgende kort beskrive de ændringer, der har størst betydning for maskinfabrikanter, og de virksomheder der bygger til sig selv eller bygger om mv.

Ændringer i bilag I
Der er også mange ændringer i bilag I, men det er primært præciseringer af den hidtidige fortolkning, og ikke egentligt nye krav.

For det første er kravet om risikovurdering nu langt klarere beskrevet, dels fra selve direktivets tekst, dels fra en bedre dansk oversættelse.

Kravet til ergonomisk maskindesign er skærpet mærkbart, dels direkte i teksten, og dels i fortolkningen og i standarderne. Og for mange maskinfabrikanter er det den ændring, der vil medføre de største meromkostninger på den enkelte maskine.

Det er nu også et klart krav, at ”fastgørelsesmidlet” skal blive på maskinen eller på skærmen. Man må altså ikke stå med boltene i hånden, når man afmonterer skærmen.
I Kommissionens fortolkning er der dog blødt lidt op. Vi tolker den således, at kravet om, at fastgørelsesmidlet skal blive på maskinen eller på skærmen gælder for alle de skærme, der skal afmonteres for rutinemæssig service, rengøring og vedligehold. Kravet gælder dog ikke for de skærme der kun skal åbnes ved renovering, nedbrud eller når maskinen adskilles for f.eks. flytning.

Der er mange andre ændringer i bilag I, men den enkelte ændring har ikke så stor betydning for mange fabrikanter, men kan have væsentlig betydning for den enkelte. Derfor er man nødt til sætte sig ind i de nye krav i detaljer.

Del-maskiner er et pokkers godt værktøj
Det nye begreb del-maskiner kan vurderes på mange måder. Man kan sætte sig ned og græde over at man ikke kan få alt afklaret 100 %. Men kan også gå i gang med at bruge begrebet del-maskiner som det er hensigten: Et pokkers godt værktøj til at aftale hvem der har hvilket ansvar i en handel. Vi har allerede gennemført flere gode rådgivningsopgaver. Både for leverandører af del-maskiner, for købere og når parterne samarbejder.

Men for at kunne bruge værktøjet skal man jo gøre sig klart hvad værktøjet kan, og hvad man vil bruge det til. Det gælder både for køber og sælger.

Udstyr til forskning i laboratorier er undtaget
Man kunne tro at undtagelsen var en lettelse, men i praksis er det en præcisering af, at laboratoriemaskiner er omfattet af maskindirektivet. Det er kun i meget specielle tilfælde at undtagelsen kan anvendes i praksis.

Nu skal alle standarder følges
Der er flere hundrede standarder under maskindirektivet, og der er flere på vej. Og nu er der ingen vej uden om. Enten skal man følge en relevant standards løsning, eller dokumentere at den valgte løsninger giver mindst samme sikkerhed som standardens.
Det medfører, at de fleste fabrikanter skal til både at kende flere standarder, men også følge HELE standarden.
Flere og flere kunder stiller krav, og nægter at betale før kravene er opfyldt.
Det bliver en større udfordring for teknisk afdeling at følge med i, og bygge efter, de relevante standarder.
Mange fabrikanter har allerede fået hjælp til at opdatere deres bibliotek over standarder, så det er muligt at få et overblik over hvilke krav der skal opfyldes. Vi har lige lavet en opdatering af en ”gennemsnitlig” maskinfabrikants katalog over standarder; vi nåede op på 25 A- og B-standarder og 11 C-standarder. Og har en fabrikant specielle opgaver som ergonomi, ATEX, hejs/løft mv. skal man ofte bruge flere standarder.

EN 954-1 forlænges, og så er alt godt?
Mange maskinfabrikanter og brugere drog et lettelsens suk, da standarden DS/EN 954-1 for design af sikre styresystemer blev forlænget frem til 31. december 2011. Så kunne man jo bare fortsætte som hidtil.
Men man overser så lige, at standarden også stiller krav til at sikkerhedsstyringen skal kontrolleres (valideres), der skal laves en plan for brugeres kontrol og der skal mange oplysninger med i brugsanvisningen. Der er måske nogle fabrikanter der har haft dette med i mange år, men vi har bare ikke fundet nogen endnu.
Og når fabrikanterne skal til at have disse oplysninger med, er arbejdet med EN 954-1 ikke ret meget større end med standarden EN ISO 13849-1, der endelig overtager i 2012.

Men under alle omstændigheder skal virksomhederne have en plan for hvordan man får indarbejdet 13849-1 i fremtidige ændringer.

Se at blive opdateret
Købere af maskiner har pligt til at kontrollere maskinen før første brug. Og flere og flere kunder er blevet klar over, at det omfatter mere and at kontrollere at der er et CE-mærke på maskinen.

Så er det ikke troværdigt, at boltene ikke bliver på skærmen, eller at maskinfabrikanten på sin overensstemmelseserklæring henviser til for længst udgåede standarder.
Kunden kunne jo mistænke fabrikanten for ikke at være opdateret på resten, og så tilkalder kunden en konsulent. Ofte oplever vi at mistanken er begrundet. Når standarderne på erklæringen ikke er opdateret, er der som regel også væsentlige mangler på maskinen i øvrigt. Selv når fabrikantens maskine er i orden, har fejl i erklæringen givet anledning til mange spørgsmål, møder mv.
Så rådet til fabrikanten er, at de standarder man skriver på sin erklæring skal være de relevante, at det er de rigtige direktiver der henvises til mv.

Så jo før fabrikanten får sin maskine og dokumentationen opdateret, jo bedre.

Solar afholder seminarer om maskinsikkerhed, hvor Maskinsikkerhed ApS stiller op og orienterer om det nye maskindirektiv, besvarer spørgsmål mv.

Februar 2010, Jern- & Maskinindustrien

Februar 2010, Jern- & Maskinindustrien

Maskindirektivet og standarder for sikre styringer

Jern- og Maskinindustrien har igen haft en snak med Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed ApS om maskindirektiv, standarder mv.

JPH: Der går rygter om, at maskindirektivet er udsat? Det er da vist ikke rigtigt?
HMH: Jeg har hørt spørgsmålet flere gange, både på vores kurser og i vores spørgekasse. Og jeg vil gerne slå fast, at det nye maskindirektiv (2006/42/EF) er trådt i kraft fra 29. december 2009, og at det foregående maskindirektiv ikke er forlænget; der er altså kun et gældende maskindirektiv!

Men der er ganske rigtigt en standard, der har fået forlænget livet i 2 år, og der er desværre mange, der forveksler direktiver og standarder. Og det er en væsentlig standard, der er blevet ”levetidsforlænget”: EN 954-1 ”Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer” er en harmoniseret, europæisk standard, der giver en fabrikant ret til at formode, at han overholder maskindirektivets krav om sikre styringer, når han anvender standarden.
Det er ud fra den standard, at fabrikanten vælger sikkerhedskategori for maskinens sikkerhedsfunktioner; populært er kategorier et mål for sikkerhedsstyringens troværdighed.

JPH: Jeres oplysning om at EN 954-1 blev udsat kom overraskende
HMH: Ja, vi var også selv overrasket. Vi hørte rygterne tilbage i september, men vores kontakter i både standardiseringsverdenen og hos flere landes myndigheder forventede, at standarden ikke blev forlænget. Men der var åbenbart et pres fra store industrier i flere lande, der stod bag. Så på maskinkomiteens møde d. 7. december blev beslutningen om forlængelse truffet, og i slutningen af december kom så beslutningen om at EN 954-1 kan anvendes til d. 31. december 2011.

JPH: Er der andre standarder, der er forlænget?
HMH: Der er 650 standarder under maskindirektivet, hvoraf ca. 225 også er harmoniseret under det nye maskindirektiv. Men det forventes at der ikke er andre der får forlænget levetid.

Maskinfabrikanter kan nu vælge mellem 3 standarder, når der skal designes en sikkerhedsstyring til en maskine. Standarden EN 62061 er ikke økonomisk relevant for maskiner, men er meget relevant for design af fx sikkerheds-PLC mv. EN ISO 13849-1 har været gældende siden november 2006, og også er fremtidens standard. EN 954-1 kan stadig anvendes, selv om den i praksis er forældet. Fx kan man ikke indregne elektroniske systemer, programmel mv.

JPH: Hvad betyder det i praksis, at EN 954-1 er forlænget?
HMH: Mange drog et lettelses suk, da EN 954-1 blev forlænget, da man håbede at der så ikke var nogen ændringer; de fleste havde jo nok at gøre med at håndtere krise og det nye maskindirektiv. Men i fortolkningen af det nye maskindirektiv er det slået fast, at fabrikanten skal følge alle relevante dele af alle relevante standarder.

Mange brugere af DS/EN 954-1 har kun plukket dele af standarden, fx valgt sikkerhedskategori, men for EN 954-1 medfører den nye fortolkning krav om validering af hele sikkerhedsstyringen, at der laves kontrolplaner samt at den færdige maskines brugsanvisning indeholder væsentligt flere oplysninger. Kravet har været der hele tiden, men kun et fåtal har læst, og fulgt, hele standarden. Opgaven er overkommelig i praksis, men den er der; Og det kan ses i brugsanvisningen, om kravene er opfyldt. Og køberen kan jo forlange, at det er i orden, før han betaler sidste rate.

JHP: Du har et par gange nævnt at forlængelsen kun gælder i Europa.
HMH: Ja, forlængelsen er kun relevant i EU/EØS, men for maskiner til andre lande, er det EN 13849-1, der bør anvendes, idet EN 954-1 ikke har gyldighed her.
Og for maskiner under udvikling, dvs. dem man forventer også at have i produktprogrammet om 2 år, bør man jo allerede nu designe de sikkerhedsrelaterede dele efter EN 13849-1.

JPH: Men 2 år er jo lang tid.
HMH: Ja, man kan da godt sige, at 2 år er lang tid, og til den tid er der sikkert noget andet end krise eller nyt maskindirektiv, der kan forstyrre tegnestue og udviklingsafdeling, så man kan lige så godt tage tyren ved hornene og komme i gang nu.
De 3 år man havde fra 2006 til 2009 flyttede ikke ret meget. Så jeg vil da anbefale, at maskinfabrikanterne får begyndt nu. Dels har de jo sikkert kunder der stiller krav, og dels sælger mange fabrikanter jo maskiner ud af EU.

Oktober 2009, DDV’s blad:

Oktober 2009, DDV’s blad:

Af Hans Morten Henriksen, Maskinsikkerhed Aps

Det nye maskindirektiv og brugervirksomheder

Det nye maskindirektiv 2006/42 skal følges for alle maskiner, der tages i brug efter 29. december 2009.

De fleste produktionsvirksomheder køber maskinerne CE-mærket af maskinfabrikanten, og forventer derfor ikke selv at have noget ansvar for maskinernes indretning.

Men arbejdsgiveren har det fulde ansvar for, at alle de maskiner der bruges i virksomheden overholder gældende regler, og arbejdsgiveren kan straffes for at have brugt en ulovlig indrettet maskine, også selv om en maskinfabrikant har skrevet under på at alle krav er overholdt i overensstemmelseserklæringen. Og hvis den CE-mærkede maskiner er over 5 år gammel kan bruger-virksomheden også få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver til at forholdene bragt i orden. Og det medfører så en rød smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Men de fleste brugervirksomheder laver jo også små og store ombygninger og ændringer: ”Maskinen skal jo kunne bruges”. Og brugervirksomheden har ansvaret for, at alle forhold af sikkerhedsmæssig betydning overholder de krav der gælder den dag de tages i anvendelse: det gælder når brugervirksomheden selv bygger maskiner og maskinlinier, samler nye og gamle maskiner i et nyt anlæg, bygger om eller ændrer.

Hans Morten Henriksen udtaler: Hvis en brugervirksomhed sætter et nyt wire-nødstop op, eller bruger en eksisterende et andet sted, skal ændringer laves efter det maskindirektiv der gælder den dag maskinen tages i brug efter ændringen, og efter standarden DS/EN ISO 13850, med de supplerende krav der er til maskinens brugsanvisning. Og kan man ikke fremvise en erklæring på hvem der er ansvarlig fabrikant, har brugervirksomheden normalt selv ansvaret.

Over 100 ændringer i direktivet
Der er over 100 ændringer i det nye maskindirektiv, men kun 10-20 af ændringerne er relevante for den enkelte maskinfabrikant. For brugervirksomhederne er antallet af relevante ændringer ofte væsentligt større, da man jo har mange forskellige maskintyper i huset, og man både køber, bygger og ombygger flere forskellige maskiner end de fleste fabrikanter.
Nogle af de nye krav er nemme at kontrollere, fx erklæringer, boltene skal blive på maskinen eller på skærmen mv. Andre krav kræver at man kender kravene, f.eks. kan de nye krav vedr. ergonomi medførere væsentlige ændringer i indretningen eller væsentlige begrænsninger i brugen.

Alle relevante standarder skal følgeslle relevante standarder skal følges-b
Langt det meste af brugervirksomhedernes arbejde med det det nye maskindirektiv kommer dog fra fortolkningen: Nu stilles der krav om, at alle relevante dele af alle relevante standarder skal følges. Og hvis man vælger ikke at følge standardens løsning, skal man have dokumenteret i risikovurderingen, at den valgte løsning giver mindst samme sikkerhed som standarden foreskriver.
En maskinfabrikant kan specialisere sig i centrifugeanlæg, silo-anlæg, højlagre, selvkørende industritrucks eller robot-celler og har så et begrænset antal standarder der skal kendes og følges: ca. 20-30 standarder.
Men mange brugervirksomheder vil have opgaver indenfor mange forskellige maskintyper, og der vil ofte gå år imellem der skal bygges om på fx palleteringsanlægget.
Det bliver en større udfordring for teknisk afdeling at følge med i, og bygge efter, de relevante standarder.

Nye krav til sikkerhedsstyringer
De fleste maskinfabrikanter, og brugervirksomheder, bruger DS/EN 954-1 til at designe maskiners sikkerhedsstyring. Standarden har i 3 år fungeret sideløbende med DS/EN ISO 13849-1, men 954-1 ophæves 1. december 2009. Der er kræfter der arbejder for yderligere 3 års forlængelse, men det afklares først i december. Det forventes dog, at der ikke gives yderligere forlængelse.
Men under alle omstændigheder skal brugervirksomheder have en plan for hvordan man får indarbejdet 13849-1 i fremtidige ændringer. 3 år er jo ikke lang tid.

Del-maskiner erstatter komponenter
Del-maskiner er et nyt begreb i maskindirektivet, hvor fabrikanten har det fulde ansvar for indretningen af delmaskinen, hvor fabrikanten lover det. Køberen af delmaskinen kan så fraskrive sig ansvaret for den el, fabrikanten af delmaskinen har lovet at have ansvar for.
Brugt rigtigt er delmaskiner et rigtigt godt værktøj for den der køber ikke-færdige maskiner, men det er nødvendigt at stille krav før ordre.
Og skal man lære at stille krav til del-maskiner, kan man jo lige så godt lære at købe gode maskiner; og stiller man fornuftige krav før ordre, kan nemmere kontrollere at kravene er opfyldt, også på mange andre områder end det sikkerhedsmæssige.

DDV afholder konference d. 1. december 2009
DDV afholder medlemskonference om det nye maskindirektiv med speciel fokus på de væsentligste opgaver for brugervirksomheder. Konference behandler emner som:

  • ændringerne i bilag I
  • del-maskiner, brugt rigtigt
  • andet relevant i det nye maskindirektiv
  • opgaver ved ombygning/ændring/sammenbygning
  • nye krav til brug af standarder; hvad og hvordan?
  • nye relevante standarder
  • nye krav til el og sikkerhedsstyringer
  • hvordan undgår man en rød smiley?
  • indkøb af gode maskiner
  • lovkrav om indgangskontrol
  • lovkrav til eftersyn af maskiner
   

Maskinsikkerhed ApS ▪ Lejrvej 17 ▪ 3500 Værløse ▪ Telefon: 4447 3156 ▪ E-post: info@maskinsikkerhed.dk
Afdelinger i Værløse ▪ Odense ▪ Esbjerg ▪ Randers