Gratis Viden->Bilag IV-Maskiner

Bilag IV-Maskiner

Maskindirektivets Bilag IV er en liste over maskiner, som enten skal typeafprøves eller skal fremstilles, så de følger en harmoniseret, europæisk standard.

Findes der ikke en standard, som dækker maskintypen, eller afviger maskinen fra standarden, skal maskinen typeafprøves hos et bemyndiget organ. I Danmark er Teknologisk Institut udpeget til at lave typeafprøvning for enkelte maskintyper.

Maskinsikkerhed ApS samarbejder med Svensk Maskinprøvning om typeafprøvning af alle maskintyper. Svensk Maskinprøvning har samtidig vist sig at være både billige og effektive som bemyndiget organ.

I langt de fleste tilfælde har Maskinsikkerhed ApS dog kunne rådgive så kvalificeret om selve designet af maskinen jfr den relevante standard, at typeprøvning ikke har været nødvendig.

Bilag IV har sin oprindelse i tidligere nationale typegodkendelser. Selv om andre maskiner måske kan være farligere end de, der er nævnt i bilag IV, så er det udelukkende maskiner fra bilag IV, som evt. skal typegodkendes.

Er du i tvivl om, hvorvidt din maskine er omfattet af Bilag IV, eller har du brug for flere oplysninger om, hvordan du CE-mærker en Bilag IV-maskine, er du velkommen til at kontakte Maskinsikkerhed ApS på info@maskinsikkerhed.dk, hvor spørgsmål normalt besvares uden beregning (se under ”Gratis viden” i menuen til venstre).

   

Maskinsikkerhed ApS ▪ Lejrvej 17 ▪ 3500 Værløse ▪ Telefon: 4447 3156 ▪ E-post: info@maskinsikkerhed.dk
Afdelinger i Værløse ▪ Odense ▪ Esbjerg ▪ Randers