Vi s√łger en robot-specialist til maskinsikkerhed og CE-m√¶rkning: V√¶rl√łse, Odense eller Kolding

Vi har rigtigt travlt med at rådgive både de mindste og de allerstørste virksomheder i Danmark.

Vi mangler en ægte robotmand på holdet. Opgaverne vil omfatte:
- Risikovurdering og design af sikringsløsninger for robot-fabrikanter og -integratorer, og for brugervirksomheder
- Rådgivning om indkøb og/eller kontrol af robotløsninger
- Repræsentation af os i standardiseringsarbejdet for robotsikkerhed

Du skal kunne rådgive og have overblik til at sige ”nu er maskinen sikker”. Kunderne fortjener klare svar. Vi kalder det løsninger med ansvar.


Vi søger en robot-specialist med erfaring i anlægsdesign, med og/eller uden hegn, og med maskinsikkerhed i forbindelse med robotter/automatiske maskiner. Ingeniør, maskinmester, IT-specialist, el-installatør eller lignende.
Værløse, Odense eller Kolding


For stillingen gælder:

Vores nye konsulent skal (efter den fornødne oplæring):
- Udarbejde risikovurdering, teknisk dossier og anden dokumentation
- Rådgive om mangler og finde sikkerheds-løsninger ved robotter og andre automatiske maskiner
- Repræsentere os i standardiseringsarbejdet for robotsikkerhed
- Deltage i udviklingsprojekter som ansvarlig for sikkerhed
- Deltage i opgaveløsninger sammen med vores andre konsulenter

Vores nye konsulenter skal have:

- Solid erfaring med arbejde med direktiver og standarder
- Arbejdet med skrivning af risikovurderinger, eller have lignende kompetence
- Solid baggrund med robotter og/eller automatiske maskiner fra industri, myndighed, leverandør, undervisning eller lign
- Ønske om at være en meget højt fagligt kvalificeret konsulent
- Ønske om at kunne yde konkrete løsninger på vores kunders problemer

Du kommer til at:
- Arbejde med CE-mærkning, risikovurdering, standarder og sikkerhedsløsninger på et højt niveau
- Deltage i standardiseringsmøder
- Udvikle, dokumentere og formidle krav og løsninger på sikkerhedsproblemer og myndighedskrav
- Formidle og deltage i et samarbejde mellem myndighed og virksomhed

Om dig:

Du har allerede et højt fagligt niveau, er systematisk og løsningsorienteret og kan optræde med autoritet. Du kan måske ikke alt hvad vi har brug, men jobbet kræver at du kan og vil lære, så du med tiden bliver en anerkendt specialist. Du både taler og skriver godt dansk og engelsk.

Om os:
Vi er Danmarks førende rådgiver indenfor maskinsikkerhed og CE-mærkning, og vi er i hastig udvikling. Hos os møder du hver morgen til et frit, udviklende og inspirerende arbejdsmiljø. Derfor kan du også regne med at kollegerne vil oplære dig i netop det, du står og mangler. I Maskinsikkerhed ApS sætter vi nemlig pris på en meget høj faglig profil. Du kan forvente masser af udfordringer samt støtte fra dine kolleger og mindre rejseaktivitet primært i Danmark.

Ansøg her

Send en kort ansøgning med CV til hmh@maskinsikkerhed.dk eller til Maskinsikkerhed ApS, Lejrvej 17, 3500 Værløse. Mærk ansøgningen stilling som konsulent, robot.
Ansøgningsfrist: 1. oktober, hvorefter samtalerne indledes. Og da vi altid er på udkig efter kompetente folk, er ansøgninger altid velkomne.

Tiltrædelse: 1. december 2017 eller før, men vi venter også gerne på den rette.

Maskinsikkerhed er et rådgivende ingeniørfirma i vækst, som hjælper store og små virksomheder med sikkerhed, regler og lovkrav. Vi er et hold på 24 mand – fra 24 til 76 år – som kender den verden fabrikanter, forhandlere og operatører lever i. Derfor leverer vi kompetent rådgivning, når det eksempelvis drejer sig om CE-mærkning og personsikkerhed ved maskiner og anlæg. Derudover er vi stærke på områderne undervisning, eksplosionssikring og ATEX, robotter og automatiske anlæg, el på maskiner, sikre styresystemer, tryk, ergonomisk maskindesign mv.

   

Maskinsikkerhed ApS ▪ Lejrvej 17 ▪ 3500 Værløse ▪ Telefon: 4447 3156 ▪ E-post: info@maskinsikkerhed.dk
Afdelinger i Værløse ▪ Odense ▪ Esbjerg ▪ Randers